Danmarks beskyttelsesrum: Er de stadig klar til brug?
Forestil dig, at sirenerne hyler, og nyhederne skriger om en nødsituation. Hvor går du hen? Beskyttelsesrum, selvfølgelig – hvis du altså ved, hvor de er. Problemet? De fleste aner det ikke.
Danmark har faktisk flere tusinde beskyttelsesrum, men deres placering er ujævn, og mange er gemt væk i kældre, parkeringshuse eller gamle bunkere. Læs mere om i tilfælde af krig i Danmark.
Hvis du ikke allerede ved, hvor dit nærmeste beskyttelsesrum er, bør du undersøge det nu. Bor du et sted uden adgang, kan et forstærket kælderrum eller en anden sikker løsning være en nødvendighed.
Det kan du læse om
Hvad er et beskyttelsesrum, og hvordan fungerer det?
Beskyttelsesrum er forstærkede lokaler designet til at beskytte folk mod bomber, luftangreb og andre katastrofer.
De findes i forskellige varianter:
- Offentlige beskyttelsesrum – bygget af staten eller kommunerne og åbne for alle i en krisesituation.
- Private sikringsrum – ofte kælderrum i etageejendomme fra 1950-1994, som kan lukkes af og forstærkes.
- Gamle bunkere – tidligere militære anlæg fra krigstiden som stadig findes rundt om i landet, nogle skjult i byparker eller skovområder.
- Nød-sikringsrum – uofficielle steder som underjordiske p-anlæg eller kældre, der kan bruges i en nødsituation.
Forskellen mellem beskyttelsesrum, sikringsrum og bunkere:
- Beskyttelsesrum: Offentlige eller private rum, som kan rumme større grupper i en krisesituation.
- Sikringsrum: Mindre private rum i boliger eller erhvervsejendomme.
- Bunkere: Typisk underjordiske og bygget til militært forsvar.
Men her er problemet: De fleste er ikke vedligeholdt. Mange bruges som cykelkældre, lagerrum, parkeringsanlæg eller depotrum. Så spørgsmålet er ikke kun, hvor beskyttelsesrummene er, men også om de faktisk er brugbare.
Hvor finder du et beskyttelsesrum i Danmark?
Lad os komme til sagen: Hvor ligger beskyttelsesrummene egentlig? Hvis du håber på et smart online kort med alle placeringer, så må du tro om igen. Myndighederne holder den slags oplysninger tæt ind til kroppen af sikkerhedshensyn. Men der findes data, der giver os et overblik over, hvor der generelt er flest.
Hvor i landet er der flest beskyttelsesrum?
Som du nok kan gætte, er beskyttelsesrum primært placeret i de større byer.
Her er en hurtig oversigt over kapaciteten i nogle af de største byer:
- København: Omkring 455.000 pladser – dækker ca. 70% af befolkningen.
- Aarhus: Cirka 279.000 pladser – dækning på 77%.
- Odense: Omtrent 187.000 pladser – næsten 90% af indbyggerne er dækket.
- Aalborg: Kun 91.000 pladser til 223.000 mennesker – dækning på 41% (ikke just beroligende).
Bor du i en af de større byer, er chancerne for at finde et beskyttelsesrum altså rimelige. På landet? Ikke så meget. Læsø Kommune har præcis nul registrerede beskyttelsesrum. Læs mere om beskyttelsesrum i Danmark.
Hvis du bor i en af de mindre befolkede kommuner, er det værd at have en plan B.
Hvad med din kommune?
Det afhænger af, hvor du bor. Nogle kommuner har rigeligt med beskyttelsesrum, mens andre knap nok kan tilbyde en håndfuld pladser.
Her er nogle eksempler:
- Hvidovre og Albertslund: Har faktisk flere pladser end indbyggere – her er du dækket.
- Esbjerg: 108.000 pladser – nok til 77% af befolkningen.
- Gladsaxe: Overraskende nok 115% dækning – altså flere pladser end mennesker.
Hvordan finder du kort over beskyttelsesrum?
At finde kort over et beskyttelsesrum er ikke så simpelt som bare at søge på Google. Myndighederne offentliggør ikke præcise placeringer af sikkerhedshensyn, og mange rum er enten skjult i kældre, integreret i gamle bygninger eller helt ude af drift. Men hvis du ved, hvor du skal lede, er det stadig muligt at få en idé om, hvor beskyttelsesrummene findes.
Hvordan finder du beskyttelsesrum i dit område?
Selvom der ikke findes en samlet national database over beskyttelsesrum, har nogle kommuner gjort det lettere ved at offentliggøre kort og opgørelser over eksisterende beskyttelsesrum.
Vi har samlet nogle af de bedste links, hvor du kan finde information om beskyttelsesrum i dit område.
Her kan du finde beskyttelsesrum i forskellige kommuner og kort over beskyttelsesrum:
- Esbjerg Kommune har et interaktivt kort, der viser beskyttelsesrum og bunkere i kommunen.
- Kolding Kommune tilbyder en oversigt, der dækker Billund, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart med detaljeret kortvisning.
- Aarhus Kommune har udgivet et PDF-kort, der viser placeringen af gamle betondækningsgrave.
- Hillerød Kommune tilbyder et digitalt kort, hvor du kan se beskyttelsesrum og bunkere i kommunen.
- Rudersdal Kommune har oprettet en informationsside med oplysninger om beskyttelsesrum i området.
- Hedensted og Horsens Kommune har en side med praktiske oplysninger om beskyttelsesrum og beredskab.
- Hovedstadens Beredskab har oplysninger om beskyttelsesrum i København og Frederiksberg samt information om, hvordan de anvendes.
Beredskabsstyrelsen giver generel information om beskyttelsesrum og sikringsrum i Danmark, herunder deres funktion, vedligeholdelse og kommunernes ansvar.
Beredskabsstyrelsens oversigt over beskyttelsesrum
I juni 2024 offentliggjorde Forsvarsministeriet en opgørelse over registrerede beskyttelsesrum i Danmark. Dokumentet, som kan ses her, giver et overblik over antallet af beskyttelsesrumspladser pr. 19. juni 2024.
Det viser fordelingen af sikringsrum, betondækningsgrave og offentlige beskyttelsesrum i landets kommuner, hvor den samlede kapacitet er opgjort til 3.680.747 pladser.
Ansvaret for vedligeholdelse og klargøring af beskyttelsesrum ligger hos kommunerne.
Tjek din egen bygning – der kan være et skjult sikringsrum
Hvis du bor i en bygning opført mellem 1950 og 1994, er der en god chance for, at der findes et sikringsrum i kælderen. Ikke alle bygninger i denne periode havde sikringsrum – det afhænger af bygningsstørrelse og type.
Men her er problemet: Mange af disse rum bliver slet ikke brugt til deres oprindelige formål længere.
- De fleste sikringsrum i boligbyggeri er omdannet til cykelkældre, vaskerum eller opbevaringsrum.
- Nogle er blevet ombygget eller nedlagt uden at blive registreret som deaktiverede.
- I nogle tilfælde er rummet der stadig, men adgangsforholdene gør det upraktisk at bruge i en nødsituation.
Hvis du vil vide, om din bygning stadig har et beskyttelsesrum, er det en god idé at spørge din vicevært eller ejendomskontor. De kan fortælle dig, om der er et rum, hvem der har adgang til det, og hvorvidt det kan gøres klar til brug i en krisesituation.
Konklusion
Danmark har stadig beskyttelsesrum, men mange er enten utilgængelige eller omdannet til andre formål.
I nogle kommuner er der ingen pladser tilbage, og offentlige oplysninger om rummenes tilstand er begrænsede.
Hvis du vil være forberedt, så undersøg, om der findes et beskyttelsesrum i din kommune eller din egen bygning.
Har du ikke adgang til et, kan det være en god idé at finde alternative løsninger som et forstærket kælderrum.
Beskyttelse er et personligt ansvar. Det er bedre at have en plan nu end at stå uden muligheder i en nødsituation.
