Beskyttelsesrum i Danmark – Er der plads til dig?
Beskyttelsesrum i Danmark findes stadig, men spørgsmålet er, om de rent faktisk er brugbare. Hvad gør du, hvis sirenerne hyler, internettet forsvinder, og du har minutter til at finde ly? Ved du, hvor du skal gå hen?
Engang havde Danmark 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum, men i dag er der kun 3,6 millioner tilbage – og mange af dem er fyldt med arkivmateriale, gamle møbler eller parkerede biler.
Hvis en krise rammer, er der så plads til dig? Eller står du uden beskyttelse? At forstå Danmarks beredskab i en krisesituation er afgørende, og beskyttelsesrum er kun en del af billedet.
Læs mere om den bredere situation i tilfælde af krig i Danmark, og hvad det kan betyde for dig.
Det kan du læse om
- 1 Hvad er beskyttelsesrum i Danmark, og hvorfor er de vigtige?
- 2 Hvor findes beskyttelsesrum i Danmark?
- 3 Typer af beskyttelsesrum i Danmark
- 4 Hvordan ved du, om et beskyttelsesrum er brugbart?
- 5 Hvem har ansvaret for beskyttelsesrum i Danmark?
- 6 Hvad skal der ske med beskyttelsesrum i Danmark?
- 7 Kort over beskyttelsesrum
- 8 Hvor er mit nærmeste beskyttelsesrum?
- 9 Konklusion på beskyttelsesrum i Danmark
Hvad er beskyttelsesrum i Danmark, og hvorfor er de vigtige?
Danmark har 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum og sikringsrum, hvilket dækker cirka 61 % af befolkningen.
Det lyder måske betryggende, men her er et problem: For 20 år siden havde vi 1,1 million flere pladser.
Mange af disse beskyttelsesrum blev bygget under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig, hvor frygten for luftangreb og atomvåben var reel. Dengang var de en nødvendighed. Læs retningslinjerne for beskyttelsesrum i Danmark.
Men i dag? Nu er truslerne cyberkrig, præcisionsmissiler og hybridkrigsførelse. Kan disse gamle beskyttelsesrum stadig beskytte os, eller er de bare nostalgiske levn fra en anden tid?
Hvor findes beskyttelsesrum i Danmark?
Danmark har i alt 3.680.747 bunkerpladser fordelt på forskellige typer af beskyttelsesrum. Disse inkluderer sikringsrum, betondækningsgrave, offentlige beskyttelsesrum samt supplerende beskyttelsesrum.
København har flest beskyttelsesrum, men Læsø har ingen overhovedet.
Grafen viser de 30 kommuner i Danmark med flest bunkerpladser i 2024. København har suverænt flest pladser med over 455.000, efterfulgt af Aarhus (278.901) og Odense (186.676). Der er en markant forskel mellem de største byer og mindre kommuner, hvor eksempelvis Silkeborg, Albertslund og Sønderborg har omkring 40-45.000 pladser.
Tallene afspejler den historiske og nuværende infrastruktur for beskyttelsesrum, som primært er koncentreret i de større byområder. Disse tal er kilder fra Forsvarsudvalget 2023-24.
Hvordan fordeles bunkerpladserne?
Bunkerpladserne i Danmark er inddelt i flere kategorier:
- Sikringsrum: Permanente beskyttelsesrum, ofte i bygninger.
- Betondækningsgrave: Underjordiske beskyttelsesrum.
- Offentlige beskyttelsesrum: Tilgængelige for offentligheden i tilfælde af krise.
- Supplerende beskyttelsesrum: Midlertidige eller mindre faciliteter.
For eksempel har Fredericia Kommune 49.900 pladser, hvoraf 7.560 er supplerende rum, mens Gladsaxe Kommune har 29.898 pladser i supplerende rum, hvilket er blandt de højeste i landet.
Hvor er der færrest bunkerpladser?
Mens de store byer har tusindvis af beskyttelsesrum, er der kommuner, hvor kapaciteten er meget begrænset. Læsø Kommune har 0 registrerede bunkerpladser, mens Samsø Kommune kun har 700 pladser.
Andre kommuner som Odsherred (2.114 pladser) og Stevns (1.967 pladser) har også meget begrænset kapacitet.
Typer af beskyttelsesrum i Danmark
Her finder du en oversigt over de forskellige typer beskyttelsesrum i Danmark:
| Type | Placering | Funktion | Tilgængelighed |
|---|---|---|---|
| Offentlige beskyttelsesrum | Under skoler, rådhuse, parkeringskældre | Beskyttelse mod bomber og trykbølger | Ikke altid aktive, kan klargøres ved behov |
| Private beskyttelsesrum | Kældre i boligblokke fra før 1970 | Primært til bygningens beboere | Ofte brugt til opbevaring, men kan ryddes |
| Sikringsrum | Kældre, robuste rum i private hjem | Giver en vis sikkerhed, men ikke fuld beskyttelse | Kan forbedres med nødudstyr og forstærkning |
| Tidligere militære bunkere | Gamle forsvarsanlæg fra WWII og Den Kolde Krig | Oprindeligt bygget til militær og civilforsvar | Ofte privatejet eller omdannet til andre formål |
Ikke alle beskyttelsesrum er ens, og det er vigtigt at kende forskellen. Nogle kan beskytte mod trykbølger og radioaktivt nedfald, mens andre primært er sikringsrum, der giver en vis sikkerhed i nødsituationer.
1. Offentlige beskyttelsesrum
- Findes under skoler, rådhuse og parkeringskældre.
- Bygget til civilbeskyttelse under Den Kolde Krig.
- Mange er ikke længere aktive, men kan klargøres ved behov.
2. Private beskyttelsesrum
- Typisk placeret i kældre på boligblokke fra før 1970.
- Designet til bygningens beboere.
- Ofte brugt til opbevaring, men kan gøres klar til beskyttelse.
3. Sikringsrum
- Almindelige kælderrum eller forstærkede rum i private hjem.
- Giver en vis sikkerhed, men er ikke beskyttede mod trykbølger.
- Kan forbedres med nødudstyr og forstærkning.
4. Tidligere militære bunkere
- Gamle forsvarsanlæg fra Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.
- Bygget til militær- og civilbeskyttelse.
- Ofte privatejet eller omdannet til andre formål.
Hvordan ved du, om et beskyttelsesrum er brugbart?
Bare fordi et beskyttelsesrum er registreret, betyder det ikke, at det rent faktisk kan bruges.
Her er nogle fakta:
- Af de 3,6 millioner pladser er 3,4 millioner i sikringsrum, hvilket betyder, at de kan klargøres, hvis det bliver nødvendigt.
- Kommunerne har ikke fysisk tjekket dem alle, så vi ved faktisk ikke, hvor mange der reelt er funktionelle.
- I 1990’erne blev reglerne ændret, så beskyttelsesrum må bruges til andre formål, så længe de kan tømmes hurtigt. Problemet? Der findes ingen faste regler for, hvor hurtigt det skal kunne ske.
Forsvarsministeren kan beordre kommunerne til at klargøre beskyttelsesrum, hvis det bliver nødvendigt. Men hvor lang tid tager det at gøre et kælderrum fyldt med gamle møbler til et sikkert tilflugtssted? Ingen ved det.
Hvem har ansvaret for beskyttelsesrum i Danmark?
Ansvaret for beskyttelsesrum i Danmark er spredt ud på flere myndigheder:
- Kommunerne administrerer de offentlige beskyttelsesrum.
- Siden 2016 har mange kommuner overdraget ansvaret til de fælleskommunale redningsberedskaber.
- Hovedstadens Beredskab har ansvaret for København, Frederiksberg, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Albertslund.
Men her er en vigtig detalje: Mere end 1 million pladser er forsvundet siden 2002, uden at nogen har erstattet dem.
Kommunerne har også tilsynspligt med private sikringsrum, men det er bygningsejerens ansvar at holde dem funktionelle.
Hvis du bor i en ældre bygning, kan der være et sikringsrum i din kælder – men hvornår har nogen sidst tjekket det?
Hvad skal der ske med beskyttelsesrum i Danmark?
Danmark har stadig beskyttelsesrum, men mange er ikke funktionelle, og der er ingen klar plan for fremtiden.
I 2024 har politikerne fået en ny opgørelse, der viser, at 1,1 million pladser er forsvundet siden 2002, uden at nye er blevet bygget. Samtidig er mange af de eksisterende rum ikke klar til øjeblikkelig brug, da de er fyldt med opbevaring eller i dårlig stand.
Eksperter advarer om, at:
- Dagens beskyttelsesrum er ikke bygget til moderne trusler.
- Der mangler opdaterede retningslinjer for vedligeholdelse.
- 39 % af befolkningen har ingen garanteret adgang til beskyttelse.
Så hvad gør vi? Opgraderer vi de eksisterende beskyttelsesrum?
Bygger vi nye? Eller dropper vi hele ideen og finder en mere moderne løsning?
Hvad er den realistiske løsning?
I januar 2025 indgik regeringen og flere partier en ny aftale på beredskabsområdet for 2025-2026. Aftalen adresserer akutte behov i Beredskabsstyrelsen og styrker cyber- og informationssikkerheden med en ny strategi.
Eksperter påpeger, at de eksisterende beskyttelsesrum er bygget til en anden form for krig end den, vi ser i dag.
Der mangler opdaterede retningslinjer for deres funktion, vedligeholdelse og anvendelse.
Med en dækning på 61 % af befolkningen står 39 % uden beskyttelse, og mange rum er i tvivlsom stand.
Kort over beskyttelsesrum
Hvis du vil finde et kort over beskyttelsesrum i Danmark, er din bedste mulighed at kontakte din kommune eller det lokale redningsberedskab. Se vores liste over kommuner med kort over beskyttelsesrum. Læs mere her.
De har ansvaret for administration og vedligeholdelse af beskyttelsesrum og kan give dig information om placeringen af både offentlige og private beskyttelsesrum, der kan bruges i nødsituationer.
Selvom der ikke findes et offentligt tilgængeligt kort, kan du stadig skaffe oplysninger på følgende måder:
- Spørg din kommune – De har data over lokale beskyttelsesrum. De deler sjældent et fuldt kort, men kan give dig oplysninger om placeringer i dit område.
- Undersøg ældre bygninger – Offentlige og private bygninger opført før 1970 har ofte beskyttelsesrum i kælderen.
- Tjek Beredskabsstyrelsens hjemmeside – Her kan du finde generel information om antallet af beskyttelsesrum og deres funktion.
- Spørg beboerforeninger – I nogle boligområder, især i større byer, er der stadig aktive beskyttelsesrum, som beboerne kender til.
Du kan også finde mere information på borger.dk.
Hvor er mit nærmeste beskyttelsesrum?
Når kriser rammer, er det for sent at spørge, hvor man skal tage hen. Beskyttelsesrum findes stadig i Danmark, men de er ikke altid lige til at finde. Der er ingen officiel app eller interaktivt kort, der viser præcist, hvor de ligger.
Hvor er mit nærmeste beskyttelsesrum, og hvad kan jeg gøre for at finde det?
- Kontakt din kommune – De har oplysninger om lokale beskyttelsesrum og kan oplyse, om der findes nogle i dit område.
- Tjek bygninger fra før 1970 – Mange ældre boligblokke og offentlige bygninger har stadig beskyttelsesrum i kælderen.
- Besøg Beredskabsstyrelsens hjemmeside – Her kan du finde generel information om, hvor mange beskyttelsesrum der findes, og hvordan de fungerer.
- Spørg din boligforening eller vicevært – Nogle boligområder har stadig aktive sikringsrum, som kan klargøres i en nødsituation.
- Undersøg gamle bunkere eller tidligere militære anlæg – I nogle områder findes der stadig nedlagte beskyttelsesrum, der kan genaktiveres.
Liste over beskyttelsesrum i danmark kort hos kommunerne:
- Kolding Kommune tilbyder en oversigt, der dækker Billund, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart med detaljeret kortvisning.
- Esbjerg Kommune har et interaktivt kort, der viser beskyttelsesrum og bunkere i kommunen.
- Aarhus Kommune har udgivet et PDF-kort, der viser placeringen af gamle betondækningsgrave.
- Hillerød Kommune tilbyder et digitalt kort, hvor du kan se beskyttelsesrum og bunkere i kommunen.
- Rudersdal Kommune har oprettet en informationsside med oplysninger om beskyttelsesrum i området.
- Hedensted og Horsens Kommune har en side med praktiske oplysninger om beskyttelsesrum og beredskab.
- Hovedstadens Beredskab har oplysninger om beskyttelsesrum i København og Frederiksberg samt information om, hvordan de anvendes.
Konklusion på beskyttelsesrum i Danmark
Beskyttelsesrum i Danmark eksisterer stadig, men de er blevet færre og langt fra altid klar til brug. Af de 4,7 millioner pladser der var tilgængelige i 2002, er kun 3,6 millioner tilbage, og mange af dem er fyldt med arkivmateriale, møbler eller biler. Selvom 61 % af befolkningen teoretisk set har adgang til et beskyttelsesrum, er der ingen garanti for, at de faktisk kan bruges i en nødsituation.
Den bedste måde at finde information er ved at kontakte sin kommune, som administrerer beskyttelsesrum og kan oplyse, om der findes et i nærområdet.
Samtidig har trusselsbilledet ændret sig markant. Moderne krigsførelse handler ikke kun om bombninger, men også om cyberangreb, præcisionsvåben og hybridkrig. De gamle beskyttelsesrum blev bygget til en anden tid og er muligvis ikke længere den mest effektive løsning.
Danmark står over for et valg om enten at renovere og klargøre de eksisterende beskyttelsesrum, bygge nye eller finde alternative måder at beskytte civilbefolkningen på.
Der er ingen enkle løsninger, men én ting er sikker: Man kan ikke bare regne med, at et funktionelt beskyttelsesrum står klar i nærheden. Hvis en krise rammer, er det afgørende selv at undersøge, hvor man kan søge ly.
