Hybrid angreb i Danmark - Er du klar til Cyberkrig?
Hybrid angreb i Danmark er en voksende trussel, fordi aktører som eksempelvis Rusland anvender cyberangreb, desinformation og i stigende grad droner til at svække NATO-lande uden at erklære egentlig krig. I september 2025 blev flere danske lufthavne og en militærbase forstyrret af koordinerede droneflyvninger, som regeringen betegner som en mulig hybrid hændelse. Læs mere om Cyberangreb i Danmark.
I stedet for tanks og soldater handler hybridkrig om at skabe frygt, forvirring og mistillid i befolkningen. Danmark er særligt udsat på grund af vores digitale afhængighed, energiinfrastruktur og placering i NATO.
- Rusland bruger cyberangreb og misinformation som våben
- Droneepisoder i 2025 viser nye trusselsmønstre
- Hybridkrig rammer civilsamfundet lige så meget som militæret
- Forberedelse og robusthed er den bedste forsvarslinje
Det kan du læse om
- 1 Hvad er et hybrid angreb?
- 2 Hvem truer Danmark med hybrid angreb i Danmark og hvordan?
- 3 Nyeste trusselbillede: Droneangreb i 2025
- 4 Eksempler på hybride angreb i Danmark
- 5 Hvordan påvirker hybrid angreb samfundet?
- 6 Statens og myndighedernes beredskab
- 7 Hvad kan du selv gøre? – Prepping i Danmark
- 8 Konklusion med hybrid angreb i Danmark
- 9 FAQ - Hybrid angreb i Danmark
- 9.1 Hvornår udløses NATO artikel 4 eller 5 ved hybride angreb?
- 9.2 Hvordan opdager man hybride angreb i praksis?
- 9.3 Hvordan sikres kritisk infrastruktur mod hybride angreb?
- 9.4 Hvad siger dansk lovgivning om hybride trusler?
- 9.5 Hvad kan private virksomheder gøre mod hybride angreb?
- 9.6 Hvilke eksempler findes på hybride angreb i Norden?
Hvad er et hybrid angreb?
Et hybrid angreb er en kombination af militære, digitale og psykologiske metoder, som bruges til at svække et land uden at erklære egentlig krig. Rusland er kendt for at anvende disse metoder i Europa, især efter annekteringen af Krim i 2014. For Danmark betyder det, at vi kan blive ramt af skjulte trusler, der underminerer tillid og infrastruktur.
- Rusland bruger desinformation til at skabe mistillid
- Cyberangreb kan lamme strøm og net
- Droner og sabotage kan true fysisk sikkerhed
- Energi og økonomi kan bruges som pressionsmidler
Hvordan adskiller hybrid angreb sig fra konventionelle angreb?
Konventionelle angreb er militære og synlige, fx invasion eller bombning. Hybride angreb er derimod ofte skjulte og sker i gråzonen mellem fred og krig. Det gør dem sværere at opdage og sværere at forsvare sig imod.
Hvem truer Danmark med hybrid angreb i Danmark og hvordan?
Danmark står over for en række hybride trusler, hvor både fremmede stater, kriminelle netværk og ideologiske grupper bruger avancerede metoder til at undergrave sikkerhed, stabilitet og tillid i samfundet.
De vigtigste trusler kommer fra:
- Russiske aktører: Bruger desinformation, cyberangreb og energipolitisk pres for at skabe splid og svække NATO/EU-sammenholdet.
- Kinesiske interesser: Fokuserer på teknologisk spionage, økonomisk afhængighed og strategisk påvirkning gennem investeringer og dataindsamling.
- Cyberkriminelle grupper: Udnytter svagheder i IT-systemer til at afpresse eller stjæle data – ofte på vegne af eller med støtte fra stater.
- Terrorgrupper eller ekstremister: Kan bruge både fysiske og digitale angreb for at sprede frygt og ustabilitet.
Hvordan truer de Danmark?
- Cyberangreb lammer IT-systemer i myndigheder, hospitaler og virksomheder.
- Desinformation skaber splid i befolkningen og undergraver tilliden til staten.
- Fysisk sabotage kan ødelægge el- og kommunikationsinfrastruktur uden at efterlade spor.
- Økonomisk pres sker gennem afhængighed af udenlandske leverandører og investeringer.
- Spionage og datahøst undergraver Danmarks sikkerhed og teknologiske forspring.
Hvem står typisk bag hybrid angreb i Danmark?
Ifølge PET og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderes Rusland at være den aktør, der i størst omfang anvender hybride metoder i Norden. Trusselsvurderinger peger på, at Rusland forsøger at påvirke valg, skabe mistillid til myndigheder og afprøve sårbarheder i energiforsyningen.
Det er dog vigtigt at understrege, at man i øjeblikket ikke med sikkerhed ved, hvem der står bag de konkrete hændelser. Cyberkriminelle grupper arbejder ofte parallelt med eller i samspil med statsaktører, hvilket gør attribution vanskelig og betyder, at man sjældent kan fastslå entydigt, hvem der står bag.
De mest omtalte aktører inkluderer:
- Russiske efterretningstjenester, kendt for cyberangreb, desinformation og energipolitisk pres.
- Kinesiske hackergrupper, som ofte fokuserer på industrispionage og påvirkning af strategiske sektorer.
- Cyberkriminelle netværk, der opererer uafhængigt, men nogle gange med stiltiende opbakning fra stater.
- Ideologiske grupper, fx ekstremister, der ønsker at skabe frygt og kaos.
Hvilken rolle spiller cyberangreb i hybride angreb?
Cyberangreb er Ruslands foretrukne våben, fordi de er billige, svære at spore og kan skabe stor effekt med små ressourcer. Danmark har oplevet hackerangreb mod både sundhedssektoren og energiforsyningen, som kan lamme kritiske funktioner. Læs mere om droner over Danmark.
Et cyberangreb kan:
- Lammestrømme og IT-systemer, hvilket påvirker hospitaler, kommuner og nødtjenester.
- Sprede misinformation via sociale medier og falske nyhedssider.
- Stjæle følsomme data, som senere kan bruges til afpresning eller desinformation.
- Undergrave tillid til myndigheder og demokratiske processer.
Netop fordi det er usynligt og hurtigt, er cyberkrig blevet et foretrukket våben i den hybride værktøjskasse – både for statslige aktører og organiserede cyberkriminelle grupper.
Nyeste trusselbillede: Droneangreb i 2025
I september 2025 oplevede Danmark koordinerede droneflyvninger over fire lufthavne og en militærbase. Aalborgs luftrum blev lukket midlertidigt, og regeringen kaldte hændelsen et muligt hybrid angreb.
Selvom der ikke er fremlagt endelige beviser, vurderer eksperter, at hændelserne kan minde om tidligere hybride operationer i Europa. Det er dog endnu uklart, hvem der står bag. Denne episode viser, hvor hurtigt hybride metoder kan skabe usikkerhed i fredstid – uden at der affyres et eneste skud.
- Fire lufthavne og en militærbase blev ramt
- Regeringen kalder hændelsen “systematisk og alvorlig”
- NATO og EU inddrages i vurderingen
- Danmark overvejer lov om nedskydning af droner
Eksempler på hybride angreb i Danmark
Ud over dronehændelserne har Danmark oplevet russiske desinformationskampagner rettet mod befolkningen under valg og kriser. Energibranchen har rapporteret om cyberindbrud, hvor angribere forsøgte at få adgang til styringssystemer.
- Desinformation via sociale medier
- Hackerangreb mod elnet og fjernvarme
- Trusler om sabotage af kabler og vindmøller
- Psykologiske kampagner, der skaber frygt
Hvordan påvirker hybrid angreb samfundet?
Hybrid angreb rammer ikke kun staten, men også helt almindelige borgere. Når strøm, internet eller mobilnet bryder sammen, kan dagligdagen hurtigt blive kaotisk. Samtidig skaber misinformation mistillid til myndigheder, hvilket gør kriserne dybere. Læs mere om nødgenerator til hus.
- Strømafbrydelser og tab af kommunikation
- Mangel på vand, varme og mad
- Frygt og psykologisk usikkerhed
- Panik og social ustabilitet
Hvordan påvirker desinformation og propaganda hybride angreb?
Desinformation er en af Ruslands mest brugte metoder. Ved at sprede falske historier og propaganda undermineres tilliden til både medier og myndigheder. Når borgerne ikke ved, hvem de kan stole på, bliver det lettere at skabe splid og panik.
Statens og myndighedernes beredskab
Danmark har styrket sit forsvar mod hybride trusler gennem forsvarsforlig og nye cybersikkerhedsstrategier. Beredskabsstyrelsen spiller en nøglerolle i håndteringen af kriser, mens politi og militær arbejder tæt sammen.
- Nationale strategier for cybersikkerhed
- Samarbejde mellem PET, FE og Forsvaret
- Øvelser med civilsamfundet
- Større fokus på droneforsvar
Hvilket ansvar har danske myndigheder ved hybride angreb?
De har ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur, informere befolkningen korrekt og samarbejde med NATO og EU om forsvar.
Hvordan koordineres beredskabsaktører ved hybride angreb?
Koordination sker gennem fælles øvelser, klare beredskabsplaner og en central krisestyring, hvor både politi, militær og civile myndigheder indgår.
Hvad kan du selv gøre? – Prepping i Danmark
Prepping i Danmark handler ikke om frygt eller konspiration, men om sund fornuft i en tid, hvor hybride angreb kan ramme uden varsel. Læs mere om vores prepping liste i 2025.
Hvis strømmen går, vandet forsvinder eller nettet bryder sammen, bør du kunne klare dig selv og din familie i mindst en uge. Det giver tryghed og reducerer presset på myndighederne i en krise.
En praktisk start er at sikre:
- Mad og vand til mindst 7 dage pr. person
- Alternativ varme og lys, fx gasblus eller stearinlys
- Førstehjælp og livsnødvendig medicin
- Nødkommunikation uden internet og mobilnet
Digitale forberedelser imod hybrid angreb i Danmark
Cyberangreb er et af de mest sandsynlige scenarier i Danmark. Derfor bør private borgere tage digitale forholdsregler for at beskytte sig selv og deres data. Digital sikkerhed er ikke kun et personligt ansvar – det styrker hele Danmarks modstandskraft mod russiske angreb.
- Brug VPN og to-faktor-login
- Opdater software og apps løbende
- Gem vigtige dokumenter offline
- Hav adgang til nødkommunikation
Samarbejde og lokalt beredskab
Lokale fællesskaber kan være afgørende i en krise. Hybridkrig kan bedst modstås, når naboer og lokalsamfund hjælper hinanden. Sammenhold mindsker risikoen for panik og gør det sværere for desinformation at sprede sig i befolkningen.
- Nabohjælp og deling af ressourcer
- Små grupper, der kan reagere hurtigt
- Uddeling af viden og førstehjælp
- Styrket social tillid
Konklusion med hybrid angreb i Danmark
Hybrid angreb i Danmark er ikke længere teoretiske scenarier, men en reel trussel. De seneste droneflyvninger over lufthavne og militærbaser viser, at hybride metoder kan ramme landet uden varsel.
Ifølge danske og internationale trusselsvurderinger anvender Rusland allerede cyberangreb, misinformation og økonomisk pres som en del af sin strategi for at svække NATO-lande. Droneepisoderne i 2025 viser, at Danmark kan være et oplagt mål for sådanne metoder – selvom attribution fortsat er usikker.
Hybrid krig kræver, at sikkerhed ses som et fælles ansvar. Begynd i det små: hav nødforsyninger, styrk dit digitale forsvar og hold dig informeret.
For at imødegå truslen kræves der en samlet indsats:
- Staten skal styrke evnen til at opdage og reagere hurtigt
- Myndigheder og civilsamfund skal opbygge robusthed og beredskab
- Borgerne kan forberede sig praktisk og være kritiske overfor misinformation
- Internationalt samarbejde i NATO og EU er nødvendigt
FAQ - Hybrid angreb i Danmark
Hybrid angreb i Danmark er en voksende trussel, hvor Rusland kombinerer cyberangreb, droner og desinformation for at skabe usikkerhed uden åben krig. Angrebene rammer både stat, virksomheder og borgere, og målet er at underminere tillid og lamme kritisk infrastruktur. Læs mere om kommer Rusland til Danmark?
Hvornår udløses NATO artikel 4 eller 5 ved hybride angreb?
Artikel 4 aktiveres, når et medlemsland føler sig truet, mens artikel 5 kræver et væbnet angreb. Ved hybride angreb er grænsen uklar, og derfor vurderes hver hændelse individuelt af alliancen.
Hvordan opdager man hybride angreb i praksis?
De opdages gennem overvågning af netværk, efterretning og rapporter fra borgere. Myndigheder som Center for Cybersikkerhed (CFCS) analyserer mønstre og koordinerer alarmer med NATO og EU.
Hvordan sikres kritisk infrastruktur mod hybride angreb?
Sikkerheden styrkes med fysisk overvågning, redundans og cyberbeskyttelse. Energinet, teleudbydere og lufthavne arbejder tæt sammen med Forsvaret og PET for at beskytte elnet, søkabler og kommunikation.
Hvad siger dansk lovgivning om hybride trusler?
Der findes ikke én samlet “hybridlov”, men cybersikkerhedsloven, NIS2-direktivet og beredskabslovgivning dækker dele af området. Nye regler er på vej, især om droner og kritisk infrastruktur.
Hvad kan private virksomheder gøre mod hybride angreb?
Virksomheder bør styrke IT-sikkerhed med 2FA, backup og beredskabsplaner. SMV’er er særligt udsatte, fordi de ofte leverer til kritisk infrastruktur, men mangler ressourcer til avanceret beskyttelse.
Hvilke eksempler findes på hybride angreb i Norden?
Ud over droneepisoder i Danmark har Sverige og Finland oplevet omfattende cyberangreb og desinformationskampagner. Episoderne viser, at Rusland bruger hele Norden som testområde for gråzonekrig.
