Rent drikkevand under cyberangreb i 2025
Hvordan sikrer du dig rent drikkevand under cyberangreb? I januar 2025 offentliggjorde Center for Cybersikkerhed (CFCS) en trusselsvurdering, der for første gang detaljeret beskriver cybertruslen mod den danske vandsektor.
Cybertrusler bliver stadig mere sofistikerede, og vores mest vitale infrastruktur står i farezonen. Vandforsyningen, en grundlæggende nødvendighed, er ingen undtagelse. Læs mere om opbevaring af vand.
Hackere har tidligere vist, at de kan infiltrere og manipulere vandværkers systemer, hvilket potentielt kan forurene drikkevandet eller helt afbryde forsyningen. Med de seneste angreb i både december 2024 og januar 2025 understreges behovet for bedre beredskab og forebyggelse.
Det kan du læse om
- 1 Cybertrusler mod vandforsyningen i 2025
- 2 Sådan forbereder du dig på vandmangel
- 3 Vandbeholdere – hvad skal du vælge?
- 4 Hvorfor er det vigtigt at sikre rent drikkevand under cyberangreb?
- 5 Sådan sikrer du rent drikkevand i en krise mod cyberangreb
- 6 Nødberedskab for vandforsyning
- 7 Konklusion: Rent drikkevand under cyberangreb
- 8 FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Cybertrusler mod vandforsyningen i 2025
Den danske vandsektor står over for en alvorlig cybertrussel, hvor især ransomware-angreb udgør en stor risiko.
CFCS vurderer truslen om cyberangreb mod vandforsyningen som MEGET HØJ, da hackerangreb kan lamme vandværkers it-systemer og true forsyningssikkerheden.
I december 2024 blev et mindre vandværk ramt af et angreb, hvor hackere manipulerede vandtrykket, hvilket førte til et sprunget vandrør og efterlod 50 husstande uden vand.
I januar 2025 blev en større vandforsyningsaktør hacket, hvilket lammede deres it-systemer i flere dage.
Disse hændelser viser, hvordan cyberangreb ikke kun rammer digitale systemer, men kan få direkte konsekvenser for borgernes adgang til rent drikkevand.
Vigtige punkter fra trusselsvurderingen for vandsektoren
- Cyberkriminalitet: Risikoen for ransomware-angreb er meget høj, hvor hackere kan blokere systemer og kræve løsesummer for at genskabe adgangen.
- Cyberspionage: Statsstøttede hackergrupper kan målrette vandsektoren for at indsamle fortrolige oplysninger, men truslen vurderes som middel.
- Destruktive cyberangreb: Angreb med det formål at ødelægge eller manipulere vandforsyningen vurderes til en middel trussel, da tidligere hændelser har vist, at det er en reel risiko.
- Cyberaktivisme: Aktivistiske grupper kan målrette sig vandforsyningen for at fremme politiske eller miljørelaterede dagsordener. Risikoen anses som middel.
- Cyberterror: På nuværende tidspunkt vurderes truslen fra terrorgrupper som lav, da der ikke er tegn på, at de målretter sig vandsektoren.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) anbefaler, at forsyningsselskaber styrker deres cybersikkerhed for at modstå fremtidige angreb. Dette er afgørende for at beskytte både forsyningssikkerheden og borgernes adgang til drikkevand. Læs mere om cybertruslen mod vandforsyninger i 2025.
Sådan forbereder du dig på vandmangel
Forestil dig, at vandet stopper med at løbe fra hanen i flere dage. Hvad gør du? Mange tror, at en enkelt dunk vand i skabet er tilstrækkeligt, men i en længerevarende krise er det langt fra nok. Vandmangel kan skyldes mange ting: cyberangreb, tørke, forurening eller naturkatastrofer. Læs mere om vandfilter til prepping.
Hvis du vil være forberedt, er det vigtigt at vide, hvor meget vand du skal have, hvordan du opbevarer det, og hvilke løsninger der findes til en langvarig krise.
Vandopbevaring til nødsituationer: Hvor meget vand skal du have?
At have tilstrækkeligt med vand i nødsituationer er afgørende for overlevelse og velvære. Vandforsyningen kan blive afbrudt på grund af ekstreme vejrhændelser, cyberangreb eller tekniske fejl. Derfor er det vigtigt at planlægge og opbevare en passende mængde drikkevand.
Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvor meget vand du bør have, samt hvordan du bedst opbevarer det til både kortvarige og længerevarende kriser.
| Kategori | Detaljer |
|---|---|
| Hvor meget vand bør man have per person? |
|
| Opbevaring af drikkevand til nødsituationer |
|
| Prepping af vandreserver til længerevarende kriser |
|
Vandbeholdere – hvad skal du vælge?
Når du opbevarer vand til nødsituationer, er det vigtigt at vælge de rette beholdere. Forkerte materialer kan påvirke vandkvaliteten, give en dårlig smag eller afgive skadelige stoffer. Samtidig skal beholdere være praktiske og nemme at håndtere i en krisesituation. Læs mere om en lifestraw drikkedunk.
Inden du vælger en beholder, bør du overveje: hvor meget vand du har brug for, hvor længe det skal lagres, og hvor du har plads til det.
Mindre beholdere på 5-10 liter er praktiske til dagligt brug og lette at transportere, mens større tanke på 100-200 liter er velegnede til langtidsopbevaring, men kræver mere plads.
- Brug fødevaregodkendte beholdere – vælg BPA-fri plastik, rustfrit stål eller glas.
- Vælg størrelse efter behov – små beholdere til transport, store tanke til langtidsopbevaring.
- Opbevar mørkt og køligt – undgå sollys for at forhindre algevækst.
- Rens og skift vandet regelmæssigt – mindst hver 6. måned for at bevare vandkvaliteten.
Hvorfor er det vigtigt at sikre rent drikkevand under cyberangreb?
Vand er en fundamental del af vores dagligdag, og vi tænker sjældent over, hvor afhængige vi er af, at det altid er tilgængeligt. Men hvad hvis det pludselig ikke er? Cyberangreb på vandværker bliver mere almindelige, og i takt med at infrastruktur digitaliseres, øges risikoen for, at en hacker kan forurene eller afbryde vandforsyningen. Et sådant angreb kan føre til alvorlige helbredsproblemer og kaotiske tilstande.
At sikre sin egen vandforsyning er ikke længere kun for survivalister – det er en nødvendighed i en verden, hvor truslerne ikke længere er begrænset til fysiske katastrofer. Heldigvis findes der en række forberedelsestiltag, som kan hjælpe dig med at sikre adgang til rent drikkevand under cyberangreb, uanset hvad fremtiden bringer.
Cyberangreb på vandsektoren og risikoen for vandforsyningssvigt
Når et vandværk hackes, kan det betyde:
- Manipuleret vandkemi, der gør drikkevandet farligt.
- Nedlukning af pumper, så forsyningen stopper.
- Sabotage af overvågningssystemer, så fejl ikke opdages i tide.
Eksempler på tidligere forsyningsproblemer:
- Oldsmar, Florida (2021): Hackere forsøgte at øge natriumhydroxid-niveauet i drikkevandet.
- Israel (2020): Angreb på vandværker, sandsynligvis af statslige aktører.
- USA (2023): Et stort vandværk blev lukket i flere dage pga. et cyberangreb.
Forholdsregler ved cybertrusler mod vandsektoren:
- Øget cybersikkerhed hos forsyningsselskaber.
- Backup-systemer, der kan tage over i nødsituationer.
- Husstande bør have egne vandreserver.
Sådan sikrer du rent drikkevand i en krise mod cyberangreb
Cyberangreb på vandsektoren kan føre til kontaminering eller afbrydelser af forsyningen, hvilket gør det afgørende at have en plan for at sikre rent drikkevand.
Vandværker kan blive kompromitteret af hackere, der manipulerer vandrensningen eller lammer systemerne med ransomware, hvilket kan resultere i, at du ikke har adgang til sikkert drikkevand fra hanen. Derfor er det vigtigt at kende metoder til at rense og filtrere vand i en krisesituation.
Filtrering og desinfektion ved cyberangreb:
- Kogning: Fjerner bakterier og vira, især hvis vandforsyningen er kompromitteret.
- Filtrering: Brug kul- eller keramiske filtre, hvis du er i tvivl om vandkvaliteten.
- Desinfektion: Klor, jod eller rensetabletter kan fjerne mikroorganismer fra usikkert vand.
Nødberedskab for vandforsyning
Når vandværker rammes af cyberangreb, kan det føre til langvarige forsyningsproblemer. Et hackerangreb kan lamme distributionen af drikkevand, hvilket betyder, at du pludselig kan stå uden adgang til rent vand i flere dage eller endda uger. At have en nødplan og en backupforsyning er afgørende for at være forberedt på sådanne situationer.
Opbevaring af vand ved cybertrusler og angreb:
- Sørg for mindst 2 ugers forsyning af vand pr. person for at kunne klare længere nedbrud.
- Opbevar vandet sikkert i forseglede beholdere for at forhindre kontaminering.
- Brug alternative kilder, såsom regnvandsopsamling, men rens altid vandet før brug.
Konklusion: Rent drikkevand under cyberangreb
Cyberangreb mod vandforsyningen er ikke længere en fjern trussel – de er en realitet. Hændelser i både Danmark og udlandet viser, hvordan hackere kan manipulere vandrensningen, afbryde forsyningen og skabe kaos i samfundet. CFCS vurderer, at truslen er MEGET HØJ, og at både myndigheder og borgere bør tage forholdsregler.
At sikre adgang til rent drikkevand er derfor et vigtigt skridt i enhver beredskabsplan. Ved at opbevare en nødreserve af vand, kende metoder til rensning og filtrering samt have alternative forsyningsmuligheder kan du beskytte dig selv og din familie i tilfælde af et cyberangreb.
Fremtiden kræver øget opmærksomhed på cybersikkerhed i vandsektoren, men også en proaktiv tilgang fra borgere, der ønsker at være forberedte på potentielle forsyningsproblemer.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan et cyberangreb påvirke min adgang til rent vand?
Hackere kan lamme vandværkers it-systemer, hvilket kan føre til afbrydelser i forsyningen, forurenet drikkevand eller manglende overvågning af vandkvaliteten.
Hvor meget vand bør jeg have på lager i tilfælde af en krise?
Det anbefales mindst 9 liter pr. person til 3 dage og 42 liter pr. person til 2 uger.
Hvordan kan jeg sikre, at mit opbevarede vand forbliver rent?
Opbevar vand i BPA-fri beholdere, hold dem væk fra sollys og skift vandet hver 6. måned. Du kan også bruge vandrensningstabletter ved længere opbevaring.
Er regnvandsopsamling en sikker backup-løsning?
Ja, men regnvand skal altid filtreres og desinficeres, før det drikkes, da det kan indeholde bakterier og kemikalier fra taget.
Hvad gør vandforsyningen for at beskytte sig mod cyberangreb?
Myndigheder og forsyningsselskaber arbejder på at styrke cybersikkerheden, men risikoen er stadig høj. Det er derfor en god idé at have et personligt beredskab.
Hvilke metoder kan jeg bruge til at rense vand i en nødsituation?
- Kogning: Dræber bakterier og vira.
- Filtrering: Kul- eller keramiske filtre fjerner partikler og visse forurenende stoffer.
- Desinfektion: Klor, jod eller rensetabletter kan bruges mod mikroorganismer.
