Cyberangreb Danmark - Prepping strategi i 2025
Cyberangreb Danmark er blevet en reel trussel for både virksomheder, myndigheder og privatpersoner.
Ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) er angrebene blevet mere sofistikerede, og trusselsniveauet for cyberspionage og cyberkriminalitet vurderes som “meget højt”.
I 2025 er cyber prepping vigtigere end nogensinde. Mens mange forbereder sig på strømudfald, fødevarekriser og naturkatastrofer, overser de ofte digitale trusler. Et cyberangreb kan lamme banktjenester, forstyrre internetforbindelser og gøre det umuligt at tilgå vitale data.
Denne artikel gennemgår en strategi for, hvordan du kan forberede dig på cyberangreb i 2025 – både som privatperson og virksomhed. Læs mere om backup strøm til dit hus.
Det kan du læse om
- 1 Er Danmark klar til cyberangreb? Prepping kan være din redning
- 2 Myndighedernes indsats mod cybertrusler
- 3 Hvad er et cyberangreb?
- 4 Hvorfor bør du forberede dig på cyberangreb i 2025?
- 5 Sådan forbereder du dig på cyberkriminalitet i 2025
- 5.1 1. Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt
- 5.2 2. Styrk din digitale sikkerhed
- 5.3 3. Opbyg en offline betalingsstrategi
- 5.4 4. Hav en plan for kommunikation under et angreb
- 5.5 5. Beskyt dine smarthome-enheder og netværk
- 5.6 6. Lær at identificere svindel og phishing
- 5.7 7. Udarbejd en nødplan for virksomheden
- 6 Hvad gør du, hvis du bliver ramt af et hacking forsøg?
- 7 Cyberangreb i Danmark – Hvad kan vi lære af tidligere angreb?
- 8 Hvordan forbereder man sig på strømsvigt efter et cyberangreb?
- 9 Konklusion: Digitale angreb i 2025
- 10 Ofte stillede spørgsmål på IT trusler i Danmark
Er Danmark klar til cyberangreb? Prepping kan være din redning
Et cyberangreb er en bevidst handling, hvor hackere forsøger at få adgang til systemer for at stjæle data, forstyrre driften eller afpresse ofre. I Danmark er truslen fra cyberangreb stigende, og både virksomheder og privatpersoner kan blive ramt.
Sådan kan du forberede dig på et cyberangreb:
- Backup af data: Gem vigtige filer på en ekstern harddisk og en sikker cloud-løsning.
- Stærke adgangskoder: Brug unikke kodeord og aktiver tofaktorgodkendelse på alle vigtige konti.
- Sikring af netværk: Opdater din router, brug en VPN og sluk for Wi-Fi, når det ikke bruges.
- Alternativ betaling: Hav kontanter eller andre betalingsmidler klar i tilfælde af, at banken bliver ramt.
- Kommunikationsberedskab: Gem vigtige telefonnumre fysisk og overvej alternative beskedtjenester som Signal.
- Beskyt smarthome-enheder: Skift standardadgangskoder og hold software opdateret.
- Vær kritisk over for e-mails og links: Undgå at klikke på ukendte links og vedhæftede filer.
Ved at tage disse forholdsregler kan du minimere risikoen og være bedre forberedt på et cyberangreb.
Myndighedernes indsats mod cybertrusler
Cyberangreb er en national sikkerhedstrussel, og danske myndigheder arbejder aktivt på at beskytte kritisk infrastruktur. Men det er ikke kun myndighedernes ansvar – borgere og virksomheder må også tage ansvar for egen cybersikkerhed.
Hvad gør myndighederne?
- Center for Cybersikkerhed (CFCS) overvåger trusler, udsender advarsler og rådgiver myndigheder og virksomheder.
- Politiet og PET samarbejder med internationale partnere for at spore og bekæmpe cyberkriminalitet.
- Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) overvåger statssponsorerede cybertrusler mod Danmark.
- Energinet og kritiske infrastrukturvirksomheder investerer i cybersikring og nødberedskab.
- Digitaliseringsstyrelsen udarbejder strategier for it-sikkerhed i den offentlige sektor.
- Nationalt Beredskab for Cyberangreb koordinerer indsatsen ved større angreb mod samfundsvigtige systemer.
- Myndigheder og virksomheder gennemfører regelmæssige cyberøvelser for at teste beredskabet.
Hvad er et cyberangreb?
Et cyberangreb er en bevidst handling, hvor hackere forsøger at kompromittere et IT-system med henblik på at stjæle data, forstyrre driften eller afpresse offeret.
Der findes flere typer cyberangreb:
- Ransomware – Hackere krypterer filer og kræver løsepenge for at låse dem op.
- Phishing – Svindel via falske e-mails, der lokker brugeren til at afsløre adgangskoder eller bankoplysninger.
- DDoS-angreb – Et netværk overbelastes, så hjemmesider eller systemer bliver utilgængelige.
- Cyberspionage – Uautoriseret adgang til fortrolige oplysninger, ofte begået af statssponsorerede aktører.
Hvorfor bør du forberede dig på cyberangreb i 2025?
I takt med den hastige teknologiske udvikling bliver cyberangreb stadig mere avancerede og målrettede. Danmark, som et af verdens mest digitaliserede lande, står over for betydelige udfordringer i at beskytte sin kritiske infrastruktur og borgernes data mod disse trusler.
Nye data viser en kraftig vækst i cyberangreb rettet mod danske virksomheder. Fra første til andet kvartal af 2024 steg antallet af registrerede angreb med 32%, hvilket er en markant højere vækst end den globale stigning på 25% i samme periode.
I 2025 er nogle af de mest fremtrædende risici:
- Kritisk infrastruktur under angreb – Energinetværk, betalingssystemer og sundhedssektoren kan blive ramt.
- Digitale identitetstyverier – Hackere udnytter svage sikkerhedsforanstaltninger til at stjæle personlige oplysninger.
- Øget brug af AI i cyberangreb – Hackere anvender kunstig intelligens til at skabe mere overbevisende phishing-forsøg og opdage sårbarheder i systemer.
- Decentraliserede angreb – Med en stigende brug af IoT-enheder og cloud-løsninger bliver angrebsfladerne større.
Sådan forbereder du dig på cyberkriminalitet i 2025
For at beskytte dig mod cyberangreb Danmark bør du have en struktureret plan for, hvordan du sikrer dine data, din økonomi og dine digitale systemer.
1. Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt
Hvis dine filer bliver krypteret eller slettet under et cyberangreb, kan en sikkerhedskopi være afgørende.
- Opbevar offline-backups på en ekstern harddisk eller USB-enhed.
- Brug krypterede cloud-løsninger til sikker opbevaring af vigtige filer.
- Opbevar en fysisk kopi af vigtige dokumenter som pas, forsikringspapirer og adgangskoder.
2. Styrk din digitale sikkerhed
For at minimere risikoen for at blive ramt af cyberangreb bør du tage en række sikkerhedsforanstaltninger.
- Skift adgangskoder regelmæssigt og brug en password manager.
- Aktivér tofaktorgodkendelse (2FA) på alle vigtige konti.
- Installer opdateringer på dine enheder så snart de bliver tilgængelige.
- Brug en VPN for at beskytte din internetforbindelse mod overvågning.
3. Opbyg en offline betalingsstrategi
Cyberangreb kan gøre det umuligt at overføre penge digitalt eller benytte betalingskort. Sørg for, at du har alternative betalingsmidler til rådighed.
- Hav kontanter nok til en uges basale udgifter.
- Brug flere bankkonti for at sprede risikoen.
- Overvej alternative betalingsmidler såsom kryptovaluta eller forudbetalte kort.
4. Hav en plan for kommunikation under et angreb
Hvis internettet eller mobilnetværket bliver ramt af et cyberangreb, skal du kunne kommunikere på alternative måder.
- Opbevar en liste med vigtige telefonnumre på papir.
- Brug sikre chat-apps som Signal eller Telegram.
- Overvej en radio som backup til nyhedsopdateringer.
5. Beskyt dine smarthome-enheder og netværk
IoT-enheder som smartkameraer, termostater og alarmsystemer kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
- Skift standardadgangskoder på alle smarthome-enheder.
- Opdater din router med den nyeste firmware.
- Sluk for Wi-Fi, når det ikke bruges for at reducere risikoen for hacking.
6. Lær at identificere svindel og phishing
Mange cyberangreb starter med, at nogen klikker på et falsk link eller downloader en inficeret fil.
- Åbn aldrig vedhæftede filer fra ukendte afsendere.
- Undgå at klikke på mistænkelige links i e-mails og beskeder.
- Tjek altid, at hjemmesider er ægte, før du indtaster personlige oplysninger.
7. Udarbejd en nødplan for virksomheden
For virksomheder er det afgørende at have en beredskabsplan for cyberangreb.
- Gennemfør regelmæssige cyberberedskabsøvelser.
- Implementér en incident response plan for hurtig reaktion ved angreb.
- Oplær medarbejdere i IT-sikkerhed for at minimere risikoen for menneskelige fejl.
Hvad gør du, hvis du bliver ramt af et hacking forsøg?
Hvis du opdager, at du er blevet udsat for et cyberangreb, skal du handle hurtigt:
- Afbryd forbindelsen – Sluk for internet og fjern eventuelle eksterne drev for at begrænse skaden.
- Kontakt din bank – Hvis dine økonomiske oplysninger er blevet kompromitteret, skal du straks få dine kort spærret.
- Rapportér angrebet – Anmeld hændelsen til politiet og Center for Cybersikkerhed.
- Gendan data fra en offline-backup – Hvis du har backups, kan du undgå at betale løsepenge til hackere.
- Skift alle adgangskoder – Især hvis din e-mail er blevet kompromitteret.
Cyberangreb i Danmark – Hvad kan vi lære af tidligere angreb?
Cyberangreb er ikke en hypotetisk trussel – de har allerede ramt Danmark og resten af verden med alvorlige konsekvenser. For at forstå vigtigheden af cyber-prepping er det nyttigt at se på tidligere angreb og lære af dem.
Mærsk og NotPetya-angrebet i 2017
Et af de mest kendte cyberangreb i nyere tid ramte den danske shippinggigant Mærsk i 2017. Angrebet, kendt som NotPetya, var et avanceret ransomware-angreb, som spredte sig globalt.
Konsekvenser:
- Mærsk mistede adgang til 49.000 computere og 4.000 servere.
- Virksomheden måtte geninstallere hele sit IT-system på blot 10 dage.
- Angrebet kostede Mærsk anslået 2 milliarder kroner.
Læring:
- Backup er afgørende: Hvis Mærsk ikke havde haft en kopi af sine vigtigste data i en offline-server i Nigeria, kunne konsekvenserne have været endnu værre.
- Opdateringer kan forhindre angreb: NotPetya udnyttede en sårbarhed, der allerede var kendt, men som ikke var blevet opdateret på mange systemer.
Cyberangreb mod Region Syddanmark i 2023
I 2023 blev Region Syddanmark ramt af et cyberangreb, der forstyrrede deres IT-systemer i sundhedssektoren.
Konsekvenser:
- Patientjournaler blev utilgængelige.
- Planlagte operationer blev udsat.
- Kommunikation mellem hospitaler blev forstyrret.
Læring:
- Kritiske samfundsfunktioner bør have offline-backup: Sundhedsvæsnet er særligt sårbart over for cyberangreb, da læger og sygeplejersker er afhængige af digitale systemer for at yde behandling.
- Kommunikation bør sikres offline: Hospitaler og andre kritiske institutioner bør have nødplaner med alternative kommunikationskanaler.
Et muligt fremtidsscenarie: Cyberangreb på elnettet
Hvis et hackerangreb rammer Danmarks energiforsyning, kan det have omfattende konsekvenser.
Cyberangreb mod elnettet er tidligere blevet udført i andre lande, bl.a. i Ukraine i 2015.
Mulige konsekvenser:
- Ingen strøm i flere dage eller uger.
- Banker og betalingssystemer bliver utilgængelige.
- Vandforsyning og kommunikationsnetværk kan svigte.
Hvad kan vi lære?
- Hav backup-strøm: Solcelleladere, powerbanks og generatorer kan sikre adgang til strøm.
- Forbered offline-betalinger: Kontanter, forudbetalte kort og flere bankkonti kan være afgørende.
- Mad- og vandsikring: Hvis elnettet er nede, kan vandforsyningen blive påvirket. Derfor er det vigtigt at have drikkevand og ikke-perishable fødevarer.
Hvordan forbereder man sig på strømsvigt efter et cyberangreb?
Hvis et cyberangreb rammer energiforsyningen, kan det føre til omfattende strømsvigt. Derfor er det vigtigt at være forberedt på at klare sig uden elektricitet i længere tid.
Tabellen viser de vigtigste ting til strøm, kommunikation, betaling, mad, sikkerhed og varme ved strømsvigt efter et cyberangreb:
| Kategori | Forberedelser |
|---|---|
| Backup-strøm og belysning | UPS til router og computer, powerbank, solcelleoplader eller generator, batteridrevne lygter og stearinlys. |
| Kommunikation uden internet | Liste med vigtige telefonnumre, DAB-radio eller batteridrevet radio, walkie-talkies som backup. |
| Offline betaling | Kontanter i små sedler, forudbetalte betalingskort, flere bankkonti for at sprede risikoen. |
| Opbevaring af vigtige dokumenter | Fysiske kopier af pas, forsikringspapirer og bankoplysninger, opbevaret i en brandsikker boks eller vandtæt mappe. |
| Mad og vand | Ikke-perishable madvarer som dåsemad og proteinbarer, mindst 10 liter drikkevand pr. person, stormkedel eller gasbrænder. |
| Hjemmesikring | Sikkerhedstjek af låse, døre og vinduer, lommelygte og nødudstyr klar, mindst en halv tank benzin på bilen. |
| Førstehjælp og medicin | Førstehjælpskasse, nødvendige mediciner, febernedbringende midler og termometer. |
| Alternativ varmekilde | Gas- eller petroleumskamin, varme tæpper og soveposer, stearinlys eller varmedunke. |
Cyberangreb Danmark og strømsvigt
Nedenfor kan du se en liste over vigtige fysiske forberedelser, hvis et cyberangreb fører til strømsvigt eller nedbrud af kritiske systemer. Læs mere om ting, der er gode at have på din prepping liste i 2025.
Ved at have disse ting klar kan du sikre, at du kan opretholde basale behov som strøm, kommunikation, betaling, varme og sikkerhed.
- Backup-strøm: UPS til router og computer, powerbank, solcelleoplader eller generator, batteridrevne lygter og stearinlys.
- Kommunikation: Liste med vigtige telefonnumre, DAB-radio eller batteridrevet radio, walkie-talkies som backup.
- Offline betaling: Kontanter i små sedler, forudbetalte betalingskort, flere bankkonti for at sprede risikoen.
- Dokumentopbevaring: Fysiske kopier af pas, forsikringspapirer og bankoplysninger, opbevaret i en brandsikker boks eller vandtæt mappe.
- Mad og vand: Ikke-perishable madvarer som dåsemad og proteinbarer, mindst 10 liter drikkevand pr. person, stormkedel eller gasbrænder.
- Hjemmesikring: Sikkerhedstjek af låse, døre og vinduer, lommelygte og nødudstyr klar, mindst en halv tank benzin på bilen.
- Førstehjælp og medicin: Førstehjælpskasse, nødvendige mediciner, febernedbringende midler og termometer.
- Alternativ varmekilde: Gas- eller petroleumskamin, varme tæpper og soveposer, stearinlys eller varmedunke.
Konklusion: Digitale angreb i 2025
Cyberangreb udgør en voksende trussel mod Danmarks digitale infrastruktur, og risikoen for både private borgere og virksomheder er større end nogensinde før. Med angreb, der kan ramme alt fra banksektoren til energiforsyningen, er det afgørende at have en beredskabsplan.
Myndighederne arbejder aktivt med at overvåge og bekæmpe cybertrusler, men ansvaret for cybersikkerhed ligger også hos virksomheder og privatpersoner. Ved at tage forholdsregler som regelmæssig backup, sikre adgangskoder, offline betalingsmuligheder og alternative kommunikationsmetoder kan man reducere konsekvenserne af et angreb.
Derudover viser tidligere cyberangreb, såsom NotPetya-angrebet mod Mærsk og hændelser i sundhedssektoren, hvor vigtigt det er at have en fysisk beredskabsplan – især hvis et angreb fører til strømsvigt.
Cyber prepping er ikke kun et teknisk spørgsmål, men en nødvendighed i en digitaliseret verden. Ved at kombinere digitale og fysiske sikkerhedsforanstaltninger kan man sikre sig bedst muligt mod fremtidige trusler.
Spørgsmålet er ikke, om et cyberangreb vil ske – men hvornår.
Ofte stillede spørgsmål på IT trusler i Danmark
1. Hvilke konsekvenser kan et cyberangreb have for almindelige borgere?
- Identitetstyveri og økonomisk svindel, hvis personlige oplysninger kompromitteres.
- Manglende adgang til netbank, offentlige systemer eller kommunikationstjenester.
- Strømsvigt eller forsyningsproblemer, hvis kritisk infrastruktur rammes.
- Øget risiko for misinformation via sociale medier og officielle kanaler.
2. Hvordan kan hackere udnytte kunstig intelligens i fremtidige cyberangreb?
- AI kan skabe meget overbevisende phishing-angreb.
- Automatiserede hackingværktøjer kan finde sårbarheder hurtigere.
- Deepfake-teknologi kan bruges til at efterligne personer og svindle virksomheder.
- AI-drevne bots kan simulere brugere og overbelaste systemer med DDoS-angreb.
3. Hvorfor er små virksomheder også i fare for at blive ramt af cyberangreb?
- Ofte svagere IT-sikkerhed og færre ressourcer til cybersikring.
- Kan bruges som adgangsvej til større virksomheder via leverandørkæder.
- Risiko for økonomisk ruin ved ransomware-angreb.
4. Hvordan kan et cyberangreb påvirke elnettet og føre til strømsvigt?
- Hackere kan infiltrere energisystemer og lukke for strømforsyningen.
- Overbelastning af netværk kan føre til nedbrud i distributionssystemer.
- Angreb på el-forsyningens software kan gøre det svært at genoprette strømmen.
5. Hvilke tegn tyder på, at man er blevet offer for et cyberangreb?
- Uventede loginforsøg eller kontolukninger.
- Manglende adgang til filer eller uventet krypterede data.
- Ukendte transaktioner på bankkontoen.
- Pludselige ydelsesproblemer på enheder eller netværk.
